I Holland med Barnevelderforeningen

I dagene 3. – 6. marts tog 10 af den danske Barnevelderforenings medlemmer til Barneveld i Holland for at besøge den hollandske Barnevelderforening og for at hente blodfornyelse fra racens hjemstavn.

Vi kørte i privatbiler, 3 stk. og boede på en ”Bed and Breakfast ” i byen Barneveld.

I Danmark har foreningen 42 medlemmer i Holland 240.

Vi kom til Barneveld torsdag sidst på eftermiddagen og om aftenen var vi på byens fjerkræmuseum , hvor vi blev beværtet med kaffe og hjemmebag. Vi fik en flot og meget interessant rundvisning på museet som blev ekstraordinær åbnet kun for os ( deres sæson starter først til april ).

Den hollandske forening havde lagt stort og meget flot program for os. Fredag og lørdag blev vi hentet kl. 9,00 og fulgt hjem kort før midnat. Vi kørte 2.500 km i alt, besøgte mange fjerkræavlere alle barnevelderfolk, nogle med flere racer. Alle var meget gæstfrie og overalt blev vi beværtet med kaffe og kage. Alle viste gerne alt frem og lærte fra sig med stor oprigtighed. Vi fik udvekslet mange ideer og tanker omkring avl og foder og meget andet.

Deres dyr var større og med mere skulderbredde og brystfylde end vores. Deres løbsfarve var helt i top, der kniber det også for os endnu.

Farven på deres æg fik os til at falde på halen, nu ved vi i hvert fald hvordan brune æg skal se ud. De har samme problem med fjertegningen som os, men deres underfarve var flot mørkgrå.

Vi havde en lille portion æg med til Holland og kom hjem med 300 æg , 45 daggamle kyllinger og 11 voksne dyr.

Der var en god stemming på hele turen, så på alle leder kom vi hjem med et stort udbytte.

Til sidst vil jeg fremhæve en enkelt ting, som jeg fandt meget interessant og betydningsfuld for fjerkræavlen som helhed.

Vi besøgte en forsker indenfor landbruget. Hans speciale var fjerkræ og svin.

Han fortalte om forsøg med selektiv avl. For 10 år siden avlede han selektivt 400 kyllinger som han gav hver en ” karakterbog ” hvor igennem han fulgte dem til de var færdigudvoksede. Nu udvalgte han de 8 bedste dyr og det viste sig at de alle 8 stammede fra samme forældrepar.

Disse 8 dyr blev nu hans avlsmateriale de følgende 3 år, så forsøgte han med et fremmed dyr i avlen og skaderne derfra slås han stadig med.

Min overbevisning er , at man står sig bedst ved at hente sine dyr hos en avler, som gennem mange år har holdt sine stamme rene og blot krydset kokkene over hvert år. Fortsætte den rene linie i sin avl og når det bliver tid til at få noget nyt ind, så bør man hente det hos samme avler , som man fik de første dyr hos. Det giver blodfornyelse uden alt for mange fremmede gener med en masse fejl til følge.

Hans forsøgsresultater bestyrkede mig i min overbevisning.

En fantastisk god og lærerig tur.

Bent og Birgit Hoffmann

Foredrag med Dyrlæge Henning Larsen

Vi var til foredrag i Rudkøbing Borgerhus, den 14. februar 2005

hvor dyrlæge Henning Larsen fortalte om de sygdomme som fjerkræ kan få.

Først fortalte han om newcastle desease ND også kaldet fjerkræpest.

Det er en virus, som er meget smitsom. Det er sådan, at hønsefugle er mest modtagelige og vandfugle er mindre modtagelige. Sygdommen spredes meget hurtigt og der er ingen behandlingsmetode på nuværende tidspunkt og dødeligheden er meget tæt på 100 %.

Vi skal nu alle til at vaccinere vores dyr, men lige hvordan det skal foregå, er ikke afgjort endnu. Men der var tale om, at daggamle kyllinger kan sprayes. De kan vaccineres af en dyrlæge eller man kan tilsætte vaccinen til vandet.

Coccidiose var den anden sygdom som Henning fortalte om. Det er en encellet parasit, som godt kan lide fugtige forhold. Den smitter via afføringen og en parasit angriber en tarmcelle og efter et stykke tid bliver den til 8 parasitter, som hver angriber en ny tarmcelle. Til sidst dør dyret.

Denne sygdom kan man delvis selv bestemme udviklingen af, for hvis man holder rent og giver ny strøelse – og eventuelt sætter varmelamper op, så fugtigheden forsvinder, så begrænser man muligheden for denne sygdom.

Der var en der fortalte, at man kunne vande hønsegården med 1 liter saltsyre til 10 liter vand, så døde parasitten også, (pas på ikke at ramme hønsetråden, da den hurtigt vi ruste væk ).

Henning foreslog at man brugte et 2-komponent desinfektionsmiddel, der dræbte alle parasitter.

Man kan også bruge en ukrudtsbrænder og brænde overfladen af i hønsegården.

HUSK. – Dette går vist ikke, hvis man har trægulv i hønsehuset.

Til slut talte Henning om forskellige slags mider- blodmider, fjermider og kalkben – generelt så opstår sygdomme kun, hvis der er for mange dyr på for lidt plads.

En god hygiejne og ikke for mange dyr på samme sted, så undgår man mange slags sygdomme.

Tak for en interessant aften.

Thomas Bøgebjerg

Vaccination af dyrene.

Vi skal til at vaccinere vores høns / kalkuner / fasaner, kort sagt alle hønsefugle som er over 6 uger gamle og skal flyttes ud fra ens adresse til f. eks. udstillinger, hønsedage eller salg, og de skal vaccineres senest 8 dage før.

Dette træder ikraft pr. 01. september 2005.

Man ved ikke med sikkerhed hvordan de skal vaccineres, men sandsynligvis hver enkelt dyr med nål.

Når vi ved noget mere præcis, vil klubben prøve at arrangerer en fælles vaccinationsdag , hvor vi får en dyrlæge til at komme på et sted, hvor vi så kommer med vores dyr , dette for at holde prisen nede på et rimeligt niveau.

Når klubben ved mere vedr. vaccination, får i yderligere besked.

NB. Gæs og ænder skal ikke vaccineres.

P.B.V. Bjarne

Kurt Merkels Dværg-Barnevelder:

Af mvl i Geflügel – Börse nr. 13/2004.

Før Kurt Merkel opdagede sin kærlighed til Dværg Barnevelderne, var han en succesrig bryder i klassen mellemsværvægt. I 1959 var han med til at vinde Det tyske Holdmesterskab for Schifferstadt. Efter at han var blevet gift, ophørte han med den tidkrævende brydertræning. Han anskaffede sig nu brevduer, men opdagede snart, at denne sport var lige så tidkrævende. Så det kom tilpas, da han læste en artikel om Dværg Barnevelder i Geflügel-Börse.

Hos Kurt Merkel har dobbeltsømmede Dværg-Barnevelder altid stået i forgrunden. Han har dog af og til haft en anden race ved siden af, men dobbeltsømmede har altid spillet førsteviolin hos ham. Det kan derfor ikke undre, at han efter opdræt af denne varietet i mere end 40 år er blevet ekspert på området.

Geflügel-Börse har underholdt sig med ham og han har over for os afsløret sin pasnings-fodrings-og avlsstrategi.

I første række kommer formen. Denne har hos Kurt Merkel altid stået forrest, lige siden han begyndte opdrættet. Barnevelderen må til en typisk kropsbygning bringe en hulrund overlinie, hvorved halen ender i højde med øjnene. Dværg-Barnevelderne virker elegante gennem de flydende linier, deres relativt stramme fjerdragt og gennem standfrihed. Standhøjden er ganske vigtig for Kurt Merkel for kun herigennem opnår man den typiske barnevelderelegance.

Dyr der ikke viser lår på en ordentlig måde, har ingen chance for at komme i avlsstammen. Her indrømmer han , at på det punkt er den hvide varietet foran de dobbeltsømmede.

Som en hemmelighed gælder altid nedarvningen af dobbeltsøm henholdsvis den rødbrune tegning. Meget vigtig er halsbehæng – og sadeltegning hos hanen. Den bør holdes i et mættet rødbrunt. Farvetonen må ikke afvige mellem hals – og sadelbehæng. Ræverød farve eller for lidt farvestof , er for det meste dårligt for et succesrigt opdræt. Som retningsvisende gælder: På en afstand af tre til fire meter må man kunne kende mahognifarvestoffet. Dog , den rigtige farve er ikke nok til at få et godt opdræt. Når man vender hals – og sadelhehænget, må tegningen være knivskarp. En udvasket tegning vil aldrig give høner med en god tegning. Vigtig er også et godt bryst – og lårtegning hos hanerne, som godt nok ifølge standarden kun må vises skjult.

Efter Kurt Merkels mening tillægger man båndtegningen hos hanerne for stor betydning. I dag er der allerede talrige haner, der viser to brune tegningsfelter på båndene. Dette kriterium bliver gerne brugt til inplacering af haner, der ligger i toppen, men er endnu ikke i overensstemmelse med standarden.

Efter han mening er det langt vigtigere, at hønerne medbringer en intensiv tegningsfarve. Når farven er som hos en nynedfalden kastanie, så har man sikkerhed for at tegningsfarven ikke bliver for lys med tiden. Der må også agtes på det standardrigtige sorte halsbehæng og de sorte styrefjer. De sidstenævnte er også allerede tegnet, ligesom halsbehænget.

Naturligvis må hønernes tegning ikke være forvasket eller ”forrevet” . Det er af afgørende vigtighed, at avlshønerne medbringer en høj kvalitet i tegningsskarpheden, der trækker helt ud til haledækfjerene. Udligningsparring forekommer sjældent hos Kurt Merkel – hele avlsstammen må simpelthen være i orden Ifølge Merkel må der agtes på en mættet, gul benfarve. Dette kan understøttes med grøntfodring. At hønerne af og til kan vise et let sort anstrøg i skællene på forsiden af foden, kan man tyde som en farvestofreserve. Er benene blege i gulpigmentet, har dette for det meste indflydelse på næbbet. Det kan så blive hornfarvet i stedet for gult med brun næbryg.

Kurt Merkel kan ikke lide Dværg – Barneveldere med for store kamme. Middelstørrelsen er korrekt. Det er bedst, at hanen viser en nyreformet kam. Det er helt vigtig med en stabil kamfront, ellers bliver kammen ustabil ved ansatsen. Yderligere er det vigtig, at den orangerøde øjenfarve er udpræget og kraftig, ellers kan det let komme en for bleg irisfarve.

Kurt Merkel beklager dybt, at det mørke æg ikke er blevet et racekendetegn, som hos store Barnevelder. Som regel er de cremefarvet. Jeg kender ingen opdræt af Dværg-Barnevelder med mørkebrune æg.

Ved pasningen lægger Kurt Merkel vægt på at have en saftigt græsområde til rådighed for dyrene. Desværre kunne han ikke fremvise et sådant område, da G. B. var på besøg. På grund af heden og tørken forrige sommer var græsrødderne gået til. Men der er sået nyt græs til næste generation. Skyggen fra træer og vinstokke hjælper med til, at den rødbrune tegning ikke afbleges for meget af solen.

På et grønt udløb finder dyrene først det gode grøntfoder, men også al slags levende smådyr. Der fodres også med grønt fra haven og fra den frie natur. Særlig er fuglegræs yndet. Han benytter ikke affald fra supermarkedets grøntafdeling, da man jo ikke ved, hvad de evt. er sprøjtet med.

Ellers er hans fodermetode ganske enkel. Avlsstammerne får æglægningsfoder tilmålt således, at der er ædt op til om aftenen. Først når truget er tømt kommer der nyt foder i. Dværg-Barnevelderne vælger i foderet. Først tages de større stykker i blandingen, så til sidst det mere pulveragtige. Da begge dele er vigtig for en afbalanceret fodring, må der ædes op. For at dyrene kan være rigtig mætte til natten, giver han om aftenen et let kornfoder. Med i denne blanding er der muslingeskaller. Avlsdyrene får også knuste duesten. Dem er de særlig ivrige efter. Det er ikke så mærkeligt, da duesten indeholder mange værdifulde stoffer.

Sin avl tilrettelægger han således, at den første klækning finder sted i fuldmånefasen i slutningen af marts – først i april. Om månecyklusfordelene har G. B. berettet om i nr. 2/2000 og i nr. 4/20000 ( læserbreve) . Fra dette første kuld stammer som regel udstillingshanerne. Fra senere klækninger stammer hønerne. De lægger hos ham allerede i en alder af 4 - ½ måned. Avlsstammerne, der som regel hver består af 1,5, får ved hjælp af kunstigt lys en dagslængde på 14 timer.

Efterkommerne er udsat for en streng udvælgelse. Under opvoksningen får kyllingerne først almindeligt startfoder til kyllinger, senere ungdyrfoder. Dette foder bruger han også i udstillings- og læggetiden. Han mener at dette er grunden til, at hans dyr aldrig bliver for tunge eller får skæve tæer. Til dette foder kommer naturligvis også grønt samt den aftenlige kornration. Af og til giver han også dyrene et vitaminpræparat og før udstilling giver han yderligere et par specialiteter, som han dog ikke vil afsløre.

Kurt Merkel indrømmede dog at han tilførte foderet olierige småfrø.

Tidligere gav han også hamp. Men han kunne fastslå, at hanerne blev alt for aggressive af dette. Derfor er han holdt op med at bruge hamp som tilskudsfoder.

Hanerne er ikke netop fredelige rerpæsentanter for fjerkræ. Når de er taget ud af flokken og været sendt på udstilling, kan de ikke sættes tilbage til haneflokken. Derfor har Kurt Merkel bygget hanebokse, hver med deres små volierer. Her sidder udstillingshanerne. Da disse bokse er ret rummelige, kan de om foråret evt. bruges til avlstammer. En væg kan fjernes, så rummet bliver dobbelt så stort.

Selv om alt vedrørende avlstammer og kvalitet har klappet, har man endnu ikke et udstillingsdyr. Dyrene behøver burdressur.

Dværg-Barnevelderne er fra naturens hånd rolige dyr, ja, endda kan de blive håndtamme. Men er dyrene vænnet til udstillingsburet, vil de præsentere sig for dommeren på bedste måde. De rolige dyr i burene er med til at give Kurt Merkel store udstillingsresultater, forudsat dyrene er af bedste kvalitet.

Oversat af  J. Appel

Vedr.Festivalen

I lighed med de sidste mange år, skal vi hjælpe til på festivalen og som sædvanlig har vi påtaget os at rydde op under og efter festivalen.

Man melder sig for 21 timers arbejde og så får man – et armbånd til hele festivalen, samt 3 spisebilletter med drikkelse til og en festival T-shirt.

Festivalen er fra den 27. juli til den 30 . juli 2005.

Da vi kun kan møde med 30 personer, tilrådes det at melde sig hurtigt muligt, som kan ske til en af bestyrelsesmedlemmerne senest den 01. juli 2000.

P..B.V. Bjarne

Foredrag ved Erik Møller

Ib bød velkommen og der var 22 fremmødte. Der var stor tilfredshed med fremmødet.

Erik fortalte om sortering af kyllinger. Forudsætning for gode kyllinger er at stammen skal have gode tørre rum, vitaminer og optimal pleje – således at livskraften er i orden.

Basale ting der er gældende ved sortering, - dit avlsmål må være kravet til din race efter den nye standard.

Man skal tænke i billeder efter den nye standard, eventuel finde flere billeder af de dyr som man er interesseret i – dyrene ser ikke hel sådan ud i virkeligheden som i bogen.

Man skal bestemme sig for hvor mange dyr man vil have til avl – evt. 12 høner og når avlssæsonen er klar til næste år , så skal man have 12 høner igen.

Primært ønskes dyr til avl og udstilling.Man bør ikke have slagtehøns da de optager plads for de dyr som skal på udstilling og dermed forringes pladsforholdene for de dyr man satser på .

Sortering af kyllinger. I første omgang sorteres A fejl fra som f.eks. bitak – tvilling tak – lyse øjne – skæve fødder.

Det er mere problematisk med svære racer med hensyn til farve og tegninger.

Målet er hvad man ønsker sig at der skal være bedre i år ?

Satser man på bedre kam , må det være målet i første omgang , næste gang er det måske tegninger og farve og sådan må man gå systematisk frem med en ting ad gangen, til man har nået målet af det perfekte dyr.

Tegnede høns i svære racer kan først sorteres efter ca . 6 måneder, for at man kan få et indblik i tegningerne.

Dværgrace kyllinger skal klæges i midten af april – da udstillingsdyr skal være 6 – 7 måneder.

Vildtfugleblanding til kyllingerne de første par dage er rigtig godt – derefter skal de også fodres med startfoder. Det er en god idé at fortsætte med vildtfugleblandingen gennem hele opvæksten da der er mange gode vitaminer og olier i .

Hvis man kun fodre med startfoder – kan kyllingerne få tynd mave.

Skæve tæer kan – hvis det ikke er genetisk – skyldes for høj varme i rugemaskinen, eller hvis de går for varmt underlag under varmelampen så krummer de tæer. Spåner kan drysses under varmelampen for at mindske temperaturen.

Fodringe skal sætte på efter 6 – 8 uger.

Kyllingefjerdragt – bestemt farve – ved nogen varianter, kommer den rigtige farve først efter kyllingfjerfældning – vingetegning er noget af det sværeste at se fra kyllinger til voksne.

F.eks. – der er ingen mulighed for at se en blåguldrandet før den er færdig med fældning for sidste gang.

Susy Andreasen

Bustur til Viborg.

I år tager vi sammen med Racedueklubben til Viborg og besøger Viborg Fjerkræklub og ser deres høns, ænder, gæs og duer.

Det er lørdag den 28. maj, hvor vi mødes ved F.A.F. i Rudkøbing kl. 7,00 og regner med at være hjemme igen kl. ca. 19,00.

Busturen koster kr. 150,00 for voksne og kr. 50,00 for børn / junior.

Klubben giver morgenkaffe og rundstykker.

I medbringer selv mad og drikke.

Tilmelding kan ske til en af bestyrelsen senest den 23. maj 2005

P.B.V. Bjarne

Golfturnering

Klubben vil igen i år inviterer medlemmerne med familie til et spil golf.

Det foregår lørdag den 9. juli 2005 .

Vi mødes ude på golfbanen – Østerskovvej - kl. 13,00 og prisen bliver lige som sidste år , kr. 50,00 , vi spiller på par tre banen og man kan låne køller og bolde.

Efter turneringen tager vi hjem til Bjarne og Margit på Norvej 4, bag ved Magleby og der vil klubben være vært med grill stegt pattegris med tilbehør, i medbringer selv drikkevarer.

Sidste tilmelding er 1. juli 2005 , til en i bestyrelsen.

Mød nu op og få en sjov og hyggelig dag ud af det.

P.B.V. Bjarne